» Kontakt

Fritidshjemmet Pilehuset

Stavnsholtvej 39
3520 Farum 
Tlf.: 7235 7620
E-mail: fritidshjemmet@pilehuset.dk
pilehuset.furesoe.dk

Åbningstider:

Ændrede åbningstider fra 1. marts 2009

Mandag-torsdag: 11:00 - 17
Fredag dog: 11:00 - 16

På skolefridage:
Mandag-torsdag: 6:30-17
Fredag: 6:30-16

Førskolebørn:
Samme åbningstid som på skolefridage, i perioden maj-juni.

Fritidshjemmet Pilehuset

Pilehuset åbnede i 1981 og er normeret til 72 børn. I 1996 blev der oprettet et specialtilbud, der er inkluderet i normeringen, for børn med særlige behov. Målgruppen er børn der går i specialklasser.  

Vores pædagogiske grundtanker tager udgangspunkt i fritidspædagogikken, hvor indstillingen er, at det er børnenes fritid, som de selv kan forvalte. Det betyder i praksis, at vi giver børnene forskellige tilbud, de kan vælge at deltage i, hvis de har lyst. Vi hjælper også børn til at benyttet tilbuddene, hvis de har behov for det. Der udover arbejder vi efter inklusions tanken, hvor strukturen tilpasses det enkelte barn og tager udgangspunkt i det barnet er god til. Derfor lægger vi også vægt på at arbejde med mindre grupper af børn, enten i eller uden for fritidshjemmet.

Vi ser det også som vores opgave, at hjælpe børnene med at blive selvstændige og kunne tage vare på sig selv, hinanden og på egne ting. Derfor vil det være anderledes, end det I som forældre er vandt til i børnehaven.

Pilehuset er et meget rummeligt fritidshjem, hvor børnene tager sig af og hjælper hinanden, samt accepterer og anerkender forskelligheden, hvilket vi er stolte af. Hos os er der plads til den enkelte, med de særheder og særlige behov hver især har.

Vi er så heldige, at have en dejlig stor have med en multimotrisk legeplads, bygget i naturmaterialer. Vi ligger tæt på Stavnsholtskolen og Farum Arena, som vi benytter en del.